CASE: KJEPS

Ledelse på dagsordenen som en selvstændig disciplin

KOMMER DU TIL ”AT DRIFTE” FOR MEGET?

CNSLT har gennemført et lederudviklingsforløb for KJEPS, hvor ledere og mellemledere sammen har defineret deres lederrolle, og har fået defineret et fælles ledelsesgrundlag.

Lederudviklingsforløbet sikrede desuden, at den enkelte leder lærte sig selv bedre at kende i lederrollen og for at opnå større indsigt i sine personlige styrker og svagheder.

Forløbet bestod af et struktureret og skræddersyet gruppeforløb, suppleret med 1:1 sessioner med fokus på personlige kompetencer.

”Jeg havde et supergodt og lærerigt forløb hos Richard Løwe. Richard gav mig nogle redskaber til at få sat mere struktur på min hverdag og den måde, jeg arbejder på. Det har betydet mindre stress, mere overskud og mere ro på hverdagen. Han fik mig også til at træffe en meget vigtig beslutning i forhold til at få ansat en salgschef, der kunne tage over på driften, så jeg i dag kan bruge min energi på strategien.


Endelig lærte jeg at prioritere mig selv mere og fokusere på de rigtige ting. Vi kom både rundt om det arbejdsmæssige og personen Jesper, som jeg i en presset hverdag nok har en tendens til at glemme. Alt i alt var det et virkelig godt forløb, som Richard og CNSLT skal have stor tak for.”

– Udtaler Jesper Kjep, administrerende direktør fra KJEPS Bolighus A/S

Ledelse er grundlæggende kommunikation

Brug dine talenter til at lære dig selv at kende og kommunikere bedre!

”Hos CNSLT går vi metodisk til værks for at kortlægge dine ”talenter”, som vi kalder det. Vi benytter blandt andet det nye, banebrydende software Play Your Talent, der er et effektivt og levende redskab. Play Your Talent hjælper den enkelte leder til at forstå sig selv og kommunikere bedre med andre i teamet,” siger Richard Løwe, ansvarlig for lederudvikling hos CNSLT.

1:1 sessioner giver indsigt, der gør samarbejdet bedre

””En virksomhedsejer skal typisk holde mange bolde i luften og kommer nemt til at drifte for meget.  Det har ofte den konsekvens, at man mister overblikket i en travl hverdag. Det lederudviklingsforløb, som Jesper Kjep var igennem, består af fem målrettede sessioner til at skabe retning og fokus. Som en del af processen følger en række opgaver, som i sidste ende munder ud i en klar plan for lederens privatliv og arbejdsliv.” uddyber Richard Løwe.