Ledelse på dagsordenen som en selvstændig disciplin
Lederudviklingsforløb for SERVICE SHOPPEN
CNSLT har gennemført et lederudviklingsforløb for Service Shoppen, hvor ledere og mellemledere sammen har defineret deres lederrolle, og har fået defineret et fælles ledelsesgrundlag.
Lederudviklingsforløbet sikrede desuden, at den enkelte leder lærte sig selv bedre at kende i lederrollen og for at opnå større indsigt i sine personlige styrker og svagheder.
Forløbet bestod af et struktureret og skræddersyet gruppeforløb, suppleret med 1:1 sessioner med fokus på personlige kompetencer.
Formålet med lederudviklingsforløbet var:
At få italesat at ledelse er en vigtig og selvstændig disciplin, der skal plejes og udvikles løbende.
At lederne fik udvidet deres generelle værktøjskasse til at klare lederrollen og de mange ledelsesdilemmaer som f.eks. den ”svære samtale”, den optimale MU-samtale, konstruktiv og effektiv konflikthåndtering m.v.
At lederne fik kortlagt deres individuelle styrker og svagheder i lederrollen.
At lederne fik mulighed for at arbejde med og forbedre deres mangler i forhold til lederrollen.
At skabe et fælles ”ledelsesværdigrundlag”.
Ledelse er grundlæggende kommunikation
Brug dine talenter til at lære dig selv at kende og kommunikere bedre!
”Hos CNSLT går vi metodisk til værks for at kortlægge dine ”talenter”, som vi kalder det. Vi benytter blandt andet det nye, banebrydende software Play Your Talent, der er et effektivt og levende redskab. Play Your Talent hjælper den enkelte leder til at forstå sig selv og kommunikere bedre med andre i teamet,” siger Richard Løwe, ansvarlig for lederudvikling hos CNSLT.
1:1 sessioner giver indsigt, der gør samarbejdet bedre
”En vigtig del af et ledelsesforløb er at synliggøre de forhindringer, vi giver os selv. Det er vores mønstre og vaner, der forhindrer os i at blive bedre ledere. Vi vil gerne sikre, at lederne bliver bedre til at lede sig selv. Det vil sige, vi giver dem konkrete redskaber, der giver indsigt og bevidsthed om, hvordan de fungerer i en gruppe – og hvorfor andre i gruppen reagerer, som de gør,” uddyber Richard Løwe.
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne side, antager vi, at du er tilfreds med den.Okay